| Min farmors figenbrød |
| 250 g. tørrede figner uden blomst og stilk 100 g. tørrede abrikoser 200 g. marcipan mørk kvalitets-chokolade til overtræk Halve valnødder til pynt Blend figner og abrikoser til en jævn masse i blenderen. Alternativt kan bruges en gammeldags kødhakker. Bland massen med marcipan således at frugten er jævnt fordelt. Rul massen til fingertykke pølser og skær ca. 2-3 cm. lange stykker. Det ser pænt ud hvis man skærer skråt i begge ender. Smelt chokoladen i vandbad (INGEN vand i chokoladen tak) og overtræk konfekt-stykkerne. Pynt med en halv valnød. |
Denne opskrift er udskrevet fra Jul i Danmark |