… så blev det alligevel jul!
onsdag, november 28th, 2007Aaahhh, nu kan julefreden godt sænke sig
Som de faste læserer vil vide, så var jeg til julekoncert i sidste uge med Hr. Lundgaard og Fru Siel (Skal man ikke komme i julehumør af en julekoncert?) hvilket ikke var nogen succes!! Men i går skete det så JEG VAR TIL STIG ROSSEN KONCERT!
Mine forældre skulle derind og de ringede så 15 minutter før koncerten startede og fortalte at de havde to pladser - så kæresten og jeg strøg ud af døren - og så kom vi alligevel til Stig Rossen julekoncert i år… skønt!!
Eneste minus var, at vi ikke kunne sidde sammen, men det må vi sørge for til næste år
Ja, der var måske lige et minus mere - lydmanden! Efter min lægmands-vurdering, så var det ikke optimalt. Der var konstant en hyletone, når der ikke var musik
og så var trommerne for larmende i forhold til resten af bandet…måske han skulle ha’ siddet i et “bur”, så lyden var bedre isoleret.
Men Stig Rossen gjorde det han skulle. Han var veloplagt, man kan jo næsten heller ikke forvente andet, når det var premieraften, så nu har den gode mand “kun” 28 koncerter tilbage inden jul
Godt gået Stig, vi ses igen den 30. november 2008!!